februar 2, 2019

Bitcoin i Danmark

Bitcoin har taget verden med storm. Populariteten er især høj i lande som USA, Japan og Sydkorea, men mange danskere er også blevet introduceret for Bitcoin i den ene eller anden form. Ved køb og salg af Bitcoins i Danmark er der dog nogle ting, der er gode at vide. Her får du det fulde overblik.

Generelt om Bitcoin

Bitcoin er den mest udbredte kryptovaluta i verden. Den har en kæmpe markedsandel på kryptomarkedet og fungerer som en slags anfører.

Det er blevet populært at investere i Bitcoin. Det er dog også en valuta, som du kan bruge til at handle med – især på internettet, men også i mange fysiske forretninger. Det er en 100% digital valuta, som ikke trykkes. Derfor kan Bitcoins kun tilgås via digitale enheder som computer og mobil. Der er ingen organisation, der styrer Bitcoin. Valutaen er decentraliseret og markedsværdien afhænger helt af udbuddet og efterspørgslen.

Der var især omtale af Bitcoin omkring slutningen af 2017, hvor værdien toppede. Bitcoin oplevede kæmpe vækst i 2017, og trods et fald i det efterfølgende år, så er værdien stadig langt højere end den var, da Bitcoin først blev lanceret. Da det stadig er en ung valuta, er der masser af fremtidspotentiale. Og det har fået mange danskere til at blive interesserede i Bitcoin.

Regler om Bitcoin i Danmark

Køb og salg af Bitcoin er fuldt ud lovligt i Danmark.

Du skal dog svare SKAT af enhver økonomisk gevinst ved investering i Bitcoin. Længe var reglerne ikke helt på plads omkring dette, og der er stadig lidt forvirring omkring det.

Men som udgangspunkt ses køb og salg af Bitcoins som spekulation, og det betyder, at du skal angive fortjeneste eller tab til skattevæsenet. Hvis du taber penge på en investering af Bitcoin, er det i øvrigt fradragsberettiget.

Da Bitcoin er en decentraliseret kryptovaluta, har den samme værdi i Danmark som i ethvert andet land. Du er i stand til at sende til en hvilken som helst person i verden uden andre afgifter end dem, der optræder internt i Bitcoin-netværket. Dog angives den officielle værdi for Bitcoins i amerikanske dollars (USD).

Køb og salg af Bitcoins i Danmark

Mange af de største børser er lokaliserede i udlandet, men disse kan sagtens bruges blandt danskere. Der er desuden visse forhandlere i Danmark – for eksempel er der flere danske hjemmesider, der sælger Bitcoin til interesserede købere.

Tjenester som LocalBitcoins er også til stede og aktivt i Danmark. Her finder du danske købere og sælgere, der handler på kryds og tværs, og hvor det altid er muligt selv at lave en handel.

Der er desuden flere danske forretninger, der tager imod Bitcoins. Der er sjældent tale om supermarkeder og større kæder, men mange caféer, restauranter og elektronikforretninger er ofte åbne overfor betaling med Bitcoin. Det angives som regel i form af et skilt, men du kan altid spørge i en forretning, hvis du er nysgerrig. Der er flest steder at betale med Bitcoins i Københavnsområdet sammenlignet med de øvrige danske byer.

Konklusion

Bitcoin er interessant at spekulere i. Ingen tvivl om det. Da det samtidig er lovligt i Danmark, og da der er et helt åbent marked for Bitcoins, er det klart, at mange danskere er interesserede i kryptovalutaen.

Sørg for at du har en god og sikker wallet, hvis du er på vej til at købe Bitcoin. Sørg også for at du får en god kurs. Tjek også andre kryptovalutaer, da Bitcoin ikke er den eneste af slagsen. Der er mange af disse digitale valutaer, der oplever heftig vækst, og det kan der være potentiale i. Bitcoin bruges i øvrigt ofte til at handle med de øvrige kryptovalutaer på kryds og tværs.

Køb bitcoin

Skriv en kommentar

sign in to post your comment or singup

Leave a Reply

Your email address will not be published.